Siden
2005 har vi lagt over 40 svensk-danske specialordbøger ud på
nettet med ca. 155.000 svenske opslagsord inden for en lang række
specialområder og temaer. Mange af ordbøgerne indeholder et
unikt materiale, der ikke findes andre steder på nettet, f.eks.
inden for teknik, medicin, landbrug og hobby. Ordbøgerne (og
linkbiblioteket) udgør i dag en væsentlig resurse for alle, der
har brug for at slå op i en svensk-dansk online-ordbog, både den
professionelle bruger og den, der kun leder efter oversættelse
af et almindeligt hverdagsord. Læs mere om vores ordbogsprojekt
her.
Nordisk Råd har støttet vores arbejde
Projektet
køres i øjeblikket som et hobbyprojekt uden ekstern
finansiering. I 2008 modtog vi bidrag fra Nordplus Nordiske Sprog og
Kultur
(Nordisk Råd) til udviklingsarbejdet.
Undervisning i svensk
Via vores samarbejdsparter
Øresund Kommunikation, som ledes af Jonny Sjöberg, kan vi nu
tilbyde professionel undervisning i svensk. Jonny har arbejdet
med sprogundervisning for erhvervslivet i mange år og er en
populær foredragsholder på begge sider af Øresund.
Læs mere om
undervisningstilbuddet
her
eller gå direkte til
Øresund Kommunikations side
her. |
Nye
ordlister på danska-svenska.se - 2011
NY
►►
Drilske svenske talemåder
Ordbogen over drilske svenske talemåder indeholder ca. 20.000 af
de sværest oversættelige udtryk i svensk med 30.000 tilhørende
kontrollerede danske oversættelsesforslag. Det er en unik
resurse og en guldgrube for enhver, der føler sig usikker på,
hvordan forvirrende og sværttilgængelige svenske vendinger
oversættes mest korrekt til tilsvarende danske udtryk. Både det
ældre og nyere sprog er dækket ind, og der er også medtaget
mange synonymer på begge sprog.
Der er indsamlet udtryk fra en række kilder, bl.a. trykte
ordbøger, vores egne oversættelser og ikke mindst nettet. Især
det nye materiale fra nettet er interessant, fordi det er
rygende frisk og vidner om et dansk og svensk sprog, der langt
fra er på vej til at dø ud. Vi ser i stedet to vitale og
sprudlende sprog, der er fulde af detaljerede udtryksmuligheder
i enhver henseende. Selv om begge sprog har udviklet sig meget i
moderne tid, er mange tankemåder og strukturer dog stadig fælles
i dansk og svensk. Men der er også tydelige tegn på, at sprogene
i stigende grad er på vej væk fra hinanden.
NY
►►
Lille dansk ordbog over svensk romani
Romaerne blev tidligere kaldt
tatere eller zigøjnere i vores del af verden, men de har altid
selv kaldt sig romaer, og det er også den betegnelse, som er
blevet almindelig anerkendt i dag. Sproget, de taler, kaldes
romani, og det er et sprog med meget gamle rødder. I vis
udstrækning er sproget beslægtet med indiske og pakistanske
sprog, herunder f.eks. det ældgamle og uddøde sprog sanskrit.
Men sproget har også optaget låneord fra mange andre sprog i de
lande, romaerne har rejst og opholdt sig i. Det interessante er,
at der også har været en udvikling den anden vej, at romani har
smittet af på andre sprog. Og svensk er et godt eksempel på
dette. Trods folkegruppens beskedne størrelse og lave status i
samfundet har deres sprog været forbavsende indflydelsesrigt og
givet sprogfornyelse. Faktum er, at Romani har bidraget med
mange særprægede ord i svensk, og en af de mere tankevækkende
konsekvenser er, at det faktisk har medført, at der er kommet en
del rene sanskrit-ord ind i svensk. Vi har her sammenstillet en
lille ordbog med en oversigt over ca. 200 almindelige romani-ord
med oversættelse til dansk, som vi håber kan give danskere et
indtryk af det svenske romanisprog og dets påvirkning på svensk
NY
►►
Ordbog over de svenske verber
Ordbogen giver
en omfattende oversigt over verberne i svensk almensprog.
Der er lagt særlig vægt på de ord, som kan volde
vanskeligheder for en dansker. En del ældre ord er også
medtaget.
Der er ca. 7800
opslagsord i ordbogen, herunder de fleste forekommende stærke
verber i svensk samt mange bøjningsformer.
Ordbogen er baseret på ord, der er
indsamlet fra en række kilder.
NY
►►
Oversigt over de svenske stærke verber
Stærke verber kaldes
også uregelmæssige eller aflydende verber og er kendetegnet ved
aflyd, manglende endelse i præteritum og n-endelse i
participiet. De står i kontrast til andre verber, de svage
verber, der ikke har aflyd og d- eller t-endelser i præteritum
og participiet.
I denne relativt
omfattende oversigt med ca. 550 svenske stærke verber er der
også medtaget en række ældre verber, som moderne ordbøger i dag
ofte udelader, f.eks. verbet ”blankoförsälja”. De er medtaget i
oversigten, fordi danskere kan støde på dem i ældre svensk
litteratur. Oversigten medtager også både moderne
talesprogsprægede kortformer og de ældre formelle stavemåder,
f.eks. ange/angiva.
Ordbogen er baseret på ord, der er
indsamlet fra en række kilder.
NY
►►
Ordbog over svensk narkosprog
Det er svært at
finde gode beskrivelser af svensk narkosprog. At det er koblet
til illegal virksomhed, og at narkomanerne i øvrigt er ganske
uønskede i samfundet, bidrager måske til, at der kun er få, der
giver sig i kast med at beskrive deres sprog. Men interessen for
at have adgang til en sproglig hjælp burde være ret stor hos
alle, der kommer i berøring med narkomaner, især hvis det
handler om svenske narkomaner, der er strandet i København.
Dansk politi og
retsmyndigheder, samt ansatte inden for sygeplejen, har meget
dårlige forudsætninger for at forstå svenske narkomaners sprog.
Sproget er naturligvis influeret af engelsk, så helt umuligt er
det måske ikke, hvis man kan det danske narkosprog, men der er
også mange ord, der har national oprindelse og kun bruges i
Sverige.
Dette er baggrunden
til, at Öresunds Översättningsbyrå nu har sammenstillet en
relativ omfattende svensk-dansk ordbog over svensk narkosprog,
som ikke er engelsk. Ordbogen indeholder i dag 600 svenske
opslagsord og er gratis at benytte via denne blog, men er ikke
tilladt at kopiere uden tilladelse.
Ordbogen er baseret på ord, der er
indsamlet fra en række kilder.
NY
►►
Skånsk-dansk ordbog: Skånske
ordsprog ("ordtøj")
Ved du noget
om skånske ordsprog? Sikkert ingenting. Så kan jeg
fortælle dig, at der er en stor skat af jordnære og
slagkraftige ordsprog lige på den anden side af Øresund.
De er i høj grad ukendte i Danmark, men fortjener at
blive kendt, for det handler meget om danskernes
fællesskab med de gamle østdanske provinser. Og det
handler ikke blot om et dansk islæt i det skånske, men
om noget genuint østdansk, der lever sit eget liv og
skaber sine egne ord og udtryk ud fra et grundlæggende
dansk sprog- og idégrundlag. Tag f.eks. blot det skånske
ord ”ortöj”, som betyder ordsprog. Det er en typisk
dansk konstruktion med endelsen -tøj som i fodtøj,
legetøj og utøj.
For at give et indblik i den skånske skat af ordsprog
har vi samlet ca. 140 ældre og nyere skånske ordsprog.
Ordsprogene er ganske givet vanskelige at forstå, når
man ikke kan skånsk, så derfor har vi oversat dem til
dansk. Ånden og humoren er dog ikke til at tage fejl af.
Der er en urdansk tone og glød i mange af ordsprogene.
NY
►►
Skånsk-dansk ordbog: Typiske
skånske udtryk
Forstår du
skånsk? Du vil sikkert sige nej. Det skånske sprog er
ikke nemt at forstå for en dansker, og de fleste
danskere vil sikkert hævde, at det er langt nemmere at
forstå tydeligt udtalt rigssvensk end grødet udtalt
skånsk. Alligevel burde danskere føle sig langt mere
hjemme med skånsk, fordi der er så mange ord, som
danskere umiddelbart genkender, men som en svensker
nordfra ikke forstår.
Selv om der er gået over 300 år med aktiv
forsvenskning, er det danske islæt i skånsk stadig
indlysende for de, som har øjne til at se og ører til at
høre. Men hvilke ord er det? Hvor finder man det danske?
Vi giver dig lidt hjælp her. I fortegnelsen har vi
sammenstillet ca. 230 typiske skånske udtryk, som
svenskere normalt har problemer med at forstå. De ord,
som har klar reference til dansk, er markeret med rødt
(vi har dog sikkert ikke fået alle med). Læg mærke til,
at skånsk er meget mere end blot en blanding af dansk og
svensk. Der er faktisk mennesker, der mener, at skånsk
egentlig er et eget sprog.
NY
►►
Svensk-dansk
almenmedicinsk ordbog/leksikon
Vores svensk-danske medicinske
ordbog er blevet opdateret og er nu døbt om til Svensk-dansk
almenmedicinsk ordbog. Det nye er, at ordbogen nu indeholder en
oversigt over de mest almindelige medicinske grundbegreber på
svensk Der er bygget en leksikal funktion ind i ordbogen således
at man i de tilfælde, hvor begreberne egentlig hedder det samme
på dansk, får en kortfattet forklaring på dansk om, hvad den
pågældende medicinske term egentlig betyder.
Der er nu ca. 1600 svenske
medicinske opslagsord, hvilket er en fordobling i forhold til
tidligere.
Nye
ordlister på danska-svenska.se - 2010
►►
Svensk-dansk/dansk-svensk
ordbog for varer og tjenester
Svensk-dansk og
dansk-svensk ordbog
for varer og tjenester er en omfattende
ordbog, der dækker en lang række samfundsaktiviteter og forbrugerområder i det
moderne samfund, fra husholdningsartikler, fødevarer, redskaber,
værktøj, apparater, reservedele, motorer, husdyr, møbler, fritid og
sport til konkrete serviceydelser rettet mod borgere, erhvervsliv og
den offentlige sektor.
Ordbogens materiale er indsamlet fra en række åbne kilder,
f.eks. varekataloger, salgsmaterialer og
reservedelsfortegnelser og er så vidt muligt bragt i
overensstemmelse med betegnelser brugt hos en række
virksomheder med salg både i Danmark og Sverige (herunder
f.eks. IKEA og Harald Nyborg) og de store internationale
systemer for klassifikation af varer og tjenesteydelser,
EU’s CPV-koder for myndigheders indkøb af varer og
tjenesteydelser samt FN’s UNSFSC-koder.
Ordbogen indeholder 30.000 termer på dansk og svensk.
Læs vores pressemeddelelse
her.
►►
Leksikon med de nye ord i
svensk 2000-2009
Her lanceres et
dansksproget leksikon med en samlet oversigt over de nye ord i
svensk gennem de seneste 10 år. Her kan du studere de nyeste
strømninger og tendenser i moderne svensk og få et udvidet
perspektiv på den nordiske sprog- og samfundsudvikling i hele
2000-tallet.
Hvad betyder
egentlig ”yrkessåpa”, ”slidkrans”, ”gågging” og andre helt nye
ord, der er kommet til i svensk i 2009? Det får du en dansk
forklaring på i dette online-leksikon med nye svenske ord
2000-2009. Leksikonet henvender sig især til oversættere,
skribenter og journalister, men er interessant for alle
sproginteresserede.
Materialet er
indsamlet af det svenske sprogråd ”Språkrådet”, som hvert år
udgiver en fortegnelse over de nye ord i svensk, og Öresunds
Översättningsbyrå har fået tilladelse til at sammenstille de
sidste ti års nye ord i dette lille leksikon med korte
forklaringer på dansk. Leksikonet indeholder 440 opslagsord og
er helt gratis at benytte.
Oversigten er en
resurse for alle, som arbejder med det svenske sprog. I
ordforklaringerne drages der desuden paralleller til lignende
ord på dansk, norsk og engelsk, og udvalget af tidstypiske ord
bidrager til at give et samlet billede af samfunds- og
sprogudviklingen de sidste ti år i Norden. Læs vores
pressemeddelelse
her.
Nye
ordlister på danska-svenska.se - 2009
►►
Svensk-dansk adjektivordbog
Svensk-dansk adjektivordbog
indeholder 8.000 svenske adjektiver og 20.000 tilhørende danske
oversættelser, så der er tale om en stærk ny resurse for alle,
som kommer i berøring med det svenske sprog. Den medtager et
bredt udsnit af de almensproglige og fagsproglige adjektiver,
der forekommer i moderne svensk inden for samfundsliv, kultur,
videnskab og erhvervsliv. I kraft af dens mange
oversættelsesforslag kan den i vis udstrækning også benyttes som
en synonymordbog for danske adjektiver. Desuden har fortegnelsen
over de svenske adjektiver en egenværdi, eftersom der
formodentlig ikke eksisterer en så omfattende fortegnelse andre
steder på nettet. Ordbogen henvender sig især til oversættere,
skribenter, journalister, erhvervsfolk og forskere, men er
interessant for alle, der beskæftiger sig med sprog. Download
gerne vores pressemeddelelse om ordbogen
her.
►►
Svensk-dansk og dansk-svensk
sikkerhedsordbog
Dansk-svensk og
svensk-dansk sikkerhedsordbog henvender sig til alle,
der har oplevet problemer med danske og svenske termer
inden for sikrings-, sikkerheds- og beskyttelsesormådet.
Ordbogen indeholder termer fra en række
sikkerhedsrelaterede områder, herunder indbrudssikring,
personlige værnemidler, brandsikring og livredning, hvor
der i dag er et stort potentiale for samarbejde mellem
danske og svenske virksomheder, men hvor
sprogforskellene ofte opleves besværlige, når man
forlader turistsproget og går ind i de mere detaljerede
og tekniske forhandlinger.
Termerne er først og fremmest hentet fra aktuelle
branchespecifikke websider for at skildre den
virkelighed, som virksomhederne befinder sig i. Ordbogen
indeholder i dag ca. 1000 danske opslagsord og 800
svenske opslagsord
og er sammenstillet
af Poul Hansen,
Öresunds
Översättningsbyrå.
Initiativet til projektet er taget sammen med Jonny Sjöberg,
Øresund Kommunikation.
Se vores pressemeddelelse på
http://www.securityworldhotel.com/dk
►►
Svensk-dansk-engelsk
affaldsleksikon
Her er et funklende
nyt leksikon med centrale svenske, danske og engelske
betegnelser inden for affaldsområdet. Hvert opslag er
forsynet med en kort forklaring, så man kan se, hvad den
pågældende term dækker. Leksikonet er blevet udarbejdet
i samarbejde med Avfall Sverige, en organisation som
repræsenterer en lang række myndigheder og virksomheder
på området i Sverige, og vi har fået særlig tilladelse
til at lægge materialet ud her på vores side. Antallet
af opslagsord er 50.
►►
Svensk-dansk juridisk ordbog og
leksikon
Ordbogen indeholder
oversættelser inden for en række retsområder, hvor der er
forskel mellem svensk og dansk fagterminologi. Den kan anvendes
både ved oversættelse af svenske juridiske tekster og ved andre
former for håndtering af det svenske juridiske sprog. Ordbogen
har også en leksikal funktion og forklarer vanskelige særsvenske
juridiske forkortelser, termer og ordninger på dansk. Den
er tilføjet de nyeste ord, udtryk og vendinger inden for jura,
men indeholder også en række forældede udtryk, som man kan støde
på i ældre tekster. I ordbogen behandles bl.a. person-, familie-
og arveret, formueret, procesret, offentlig ret, og den omfatter
i dag ca. 4900 opslagsord, men udvides og opdateres løbende. Den
nye ordbog er formodentlig den største af sin art både på nettet
og i trykt form. Den vil blive lanceret officielt efter sommeren
sammen med flere andre juridiske specialordbøger. Projektet har
modtaget støtte fra Nordplus.
►►
Svensk-dansk ordbog for
plasmaskæring
Plasmaskæring er en metode, der kan bruges til at skære i
alle ledende metaller. Plasma er betegnelsen for en luftart, der
bliver tilført energi. Når energien tilføres emnet via en lysbue,
kommer temperaturen helt op i nærheden af 30.000oC. Det får
emnet til at smelte, og materialet blæses væk af plasmastrålen,
der brænder med flere gange lydens hastighed. Karakteristisk for
plasmaskæring er, at den varmepåvirkede zone er relativ smal, og
der sker derfor kun små deformationer i emnet. Metoden er
velegnet til rustfrit stål, kobber og aluminium, hvor
traditionelle gasskæringsmetoder ikke kan anvendes. Ordbogen
indeholder ca. 500 opslagsord.
►►
Svensk-dansk ordbog for
R-sætninger
R-sætninger eller riskosætninger er standardiserede
beskrivelser af de særlige risici, der er forbundet med farlige
stoffer. Definitionerne er formuleret i Annex III af
Den Europæiske Unions
Direktiv 67/548/EØF og i
Direktiv 2001/59/EF, hvor man også kan
finde oversættelser til andre EU-sprog. Risikosætninger bruges
både i Europa og internationalt. Der arbejdes på en komplet
international harmonisering. Når der mangler et nummer i
rækkefølgen, skyldes det som regel, at man har erstattet
sætningen med en anden.
Denne ordbog
indeholder 123 sætninger på dansk og svensk.
►►
Svensk-dansk ordbog for S-sætninger
S-sætninger eller sikkerhedssætninger er
standardiserede beskrivelser af de forsigtighedsregler, der er
forbundet med farlige stoffer. Definitionerne er formuleret i
Annex III af
Den Europæiske Unions
Direktiv 67/548/EØF og i
Direktiv 2001/59/EF, hvor man også kan
finde oversættelser til andre EU-sprog. Sikkerhedssætninger
bruges både i Europa og internationalt. Der arbejdes på en
komplet international harmonisering. Når der mangler et nummer i
rækkefølgen, skyldes det som regel, at man har erstattet
sætningen med en anden. Denne ordbog indeholder 72 sætninger på
dansk og svensk.
Nye
ordlister på danska-svenska.se - 2008
►►
Svensk-dansk E-nummer-ordbog
E-nummerordbogen giver en oversigt over de tilladte
tilsætningsstoffer til fødevarer. Ordbogen er både til
professionel brug og til brug hjemme i køkkenet.
Den stadig stigende industrialisering af fødevarer betyder et
øget brug af tilsætningsstoffer. Ordbogen fortæller, hvad
E-numrene hedder på svensk og dansk og sætter dig i stand
til at tyde varedeklarationer på de svenske produkter.
►►
Svensk-dansk EU-ordbog
Vores
svensk-danske EU-ordbog er blevet kraftigt opdateret og
indeholder nu over 8000 svenske opslagsord. Blandt andet har vi
lagt en lang række lande og regionale områder ind i ordbogen.
Nye
ordlister på danska-svenska.se - 2007
►►
Svensk-dansk dataordliste
De fleste to- eller
flersprogede ordlister inden for data og edb er baseret på
engelsk og inkluderer kun i undtagelsestilfælde både svensk og
dansk. Mange oversættere benytter derfor ofte engelsk som
mellemstation i oversættelsesarbejdet, dvs. de bruger f.eks. en
svensk-engelsk og engelsk-dansk resurse i kombination. På
markedet er der jo mange udmærkede ordbøger mellem svensk og
engelsk og engelsk og dansk både i bogform og på nettet, så man
løser de fleste problemer på den måde. Men det er langt fra en
ideel løsning. Der er en række rent sproglige problemer ved
oversættelse af svenske og danske datatekster, som man måske
ikke bliver opmærksom på, når man går via engelsk. De vigtigste
problemer i sprogretningen svensk-dansk kan karakteriseres på
følgende måde: 1) forveksling af imperativ/infinitiv-former, 2)
forveksling af ental/flertalsformer, 3) lumske ord, 4)
divergerende terminologi og udtryksmåder. Vi har nu
sammenstillet en svensk-dansk dataordliste, hvor ambitionen har
været at tage højde for netop disse problemtyper og henlede
opmærksomheden på eventuelle alternative tolkningsmuligheder.
Ordlisten indeholder ca. 4200 svenske opslagsord og er baseret
på materiale fra forskellige datamiljøer, f.eks. Microsoft,
Linux og forskellige computerspil.
►►
Danske og svenske skældsord
Hvordan skal man egentlig oversætte skældsord mellem dansk og
svensk? De almindelige ordbøger giver ikke stor hjælp og er tit
håbløst forældede. Man kan naturligvis oversætte ordene hver for
sig, men man får ofte et udtryk, der lyder lidt mærkeligt og
underligt for læseren af teksten. Man skal jo helst finde et
udtryk, der har samme betydning, indhold og ikke mindst
slagkraft. Hvis skældsordet f.eks. er at krænke en yngre persons
bestræbelser på at blive moden og voksen kan man på svensk sige:
"Jävla emo fjantunge!".
Men "Fandens emotionelle fjolsunge!" er det vel næppe nogen, der
siger spontant i Danmark. Derimod lyder konstruktioner som
"Din forbandede møgunge" eller "Din
usle, blegfede, Hvidovreagtige drengerøv! " langt mere
hjemligt og slagkraftigt. Her i denne lille ordbog har vi samlet
en række sådanne skældsord på dansk og svensk, klassificeret
efter den type af krænkelse, de er fokuseret på. Materialet er
samlet ind fra tusinder af debatsider i perioden 30/11-9/12 og
skildrer hovedsageligt de unges sprogbrug i Danmark og Sverige.
Ordbogen indeholder ca. 300 skældsord og vrede vendinger på
hvert sprog.
►►
Danske unges kreative sprogbrug og
dannelse af nye ord (derivation)
Det danske sprog er inde i en
rivende udvikling, ikke mindst på grund af de unges kreativitet
og opfindsomhed. De unge leger med ordene, prøver nye
konstruktioner og leder efter mere kraftfulde udtryk. Gamle ord
pudses af, får evt. en ny drejning og betydning. Udtalen
justeres og der eksperimenteres frygtløst med grammatikken. Der
sker virkelig noget i disse år. Ikke alle er dog lige glade for
det, og der høres ofte sure og forargede kommentarer om sjusk,
respektløshed og forfærdelig vulgær populærkultur hos de unge.
En af de modeller, der bruges til at skabe nye ord, er at føje
et forstærkende forled (præfiks) til et andet ord, f.eks. "drøn-hurtigt".
Her er der tale en ganske logisk konstruktion, for både "drøn"
og "hurtigt" har jo noget med fart at gøre, men det interessante
(og respektløse) er, at "drøn" også kombineres med ord, der ikke
er synonyme med hurtigt, f.eks. "drøn-gammel". En lang række
eksempler på disse nye konstruktioner findes i denne lille
ordliste med 900 ord, der er samlet ind fra tusindvis af
debatindlæg på nettet. For oversættere skaber disse
konstruktioner naturligvis store problemer, for hvordan skal man
oversætte disse på en korrekt måde, f.eks. til svensk? Der er
stor risiko for misforståelser.
►►
Bandeord, eder, forbandelser og
kraftudtryk på dansk og svensk
Bandeord deles normalt ind i fire
kategorier: 1) religiøse, 2)
sygdomsrelaterede 3) sex- og fækale, og
4) omskrevne milde bandeord. (I denne
ordliste har vi dog delt de religiøse op
i to kategorier.) Ordlisten er
formodentlig den første liste, hvor det
er muligt at sammenligne danske og
svenske bandeord. Det er
karakteristisk, at mange danske bandeord
beskriver foreteelser, der skal ramme
banderen selv, f.eks. gift, kræft og
alskens elendighed. Her er det meget
tyndt med tilsvarende svenske bandeord.
Hovedparten af materialet til ordlisten
blev indsamlet ved kvalificeret søgning
i tusinder af højrøstede debatindlæg på
nettet i perioden 30/11-4/12, hvor vi
noterede alle relevante bandeord. Derfor
varierer stavemåden også en del.
Ordlisten omfatter i øjeblikket ca. 200
danske og 150 svenske bandeord.
►►
Arbejdskøretøjer
og tungt maskineri inden for industri og
landbrug
Benævnelse af
arbejdskøretøjer er et af de områder, hvor der er ved at være
ret store forskelle mellem dansk og svensk. I de senere år
er der kommet en række nye specialiserede maskiner på markedet,
hvor man har været nødt til at finde på nye ord for at adskille
disse maskiner fra hinanden. Dette er desværre ofte sket uden at
man har skelet til broderlandet. I denne lille ordliste med ca.
700 opslagsord har vi prøvet at samle nogle af de ord, der er
knyttet til arbejdsmaskiner og køretøjer inden for industri og
landbrug med fokus på de ord, som adskiller sig mellem dansk og
svensk.
►►
Ordpar
- Danske og svenske ordpar fra ældre og
nyere tid
I både dansk og svensk har vi en stor
mængde ordpar, der kan bruges til at
krydre eller forstærke sproget på
forskellige måder. Der er store ligheder
mellem dansk og svensk, især hvis man
kigger på de ældre former, men
spørgsmålet er, hvordan det vil udvikle
sig i fremtiden. Noget tyder på, at nye
konstruktioner går i forskellige
retninger i dansk og svensk.
Man plejer at inddele ordpar i tre
hovedtyper:
1) antitetiske (modsætninger,
"liv og død"),
2) eunumerative (opremsninger,
"lås og slå") og
3) synonyme (ord med samme
betydning, "tigge og bede").
Ordlisten er oprindeligt inspireret af
en lille bog af Gerhard Bendx med titlen
"Ordpar", der udkom i 1965. Vores mål
har været at videreføre hans arbejde med
at beskrive ordpar i ordbogsform, bl.a.
for at få et bedre overblik over
forekomsten i dansk og svensk, men også
for at få et redskab i det daglige
arbejde til at oversætte ordpar med
ordpar mellem dansk og svensk. En del
ordpar kan nemlig være vanskelige at
oversætte. Prøv f.eks. at oversætte "ler
och långhalm" til et lignende ordpar på
dansk. Almindelige ordbøger indeholder
ofte kun en del af de vigtigste ordpar,
og det er ikke tilstrækkeligt. Vi synes
desuden, at ordpar-formerne fortjener at
blive trukket frem og givet større
opmærksomhed og fokusering.
Ordpar-projektet har i længere tid været
en af vores mere krævende udfordringer,
og listen over ordpar er successivt
vokset de sidste par år. Den del, som vi
har lagt ud her, omfatter ca. 5000
danske og svenske ordpar fra både ældre
og nyere tid.
►►
Tema: Egenskaber (Følelser,
adfærd og relationer)
Her er et forsøg på at samle ord omkring
nogle lidt difuse begreber: Følelser,
adfærd og relationer. Arbejdet er
inspireret af Verner Dahlerups tematiske
ordbog "Svensk-dansk ordsamling"
fra 1919. Dahlerups ordbog
adskiller sig fra alle andre
svensk-danske ordbøger både før og
efter, idet den er helt baseret på en
inddeling af ordene i 22 forskellige
temaer, hvori ordene ikke er alfabetisk
ordnet. (Der er dog et indeks sidst i
bogen.) Nogle af temaerne er faglige,
andre er temmelig difuse som f.eks. "Tænke
og tale" og "Opdragelse, karakter og
dannelse".
►►
Småord (svenske
præpositioner, adverbier, konjunktioner
m.m.)
En
fortegnelse over nye og gamle svenske småord, der adskiller sig
fra de tilsvarende danske småord. Indeholder ca. 80 opslag.
►►
Kæle-fornavne
(hypokorismer)
I Sverige er
det meget almindeligt at bruge kælenavne, når man kender
hinanden godt. Det giver en atmosfære af lune, venskab og
tilhørsforhold, når man bruger disse navne. Så når en svensker
henvender sig til andre og præsenterer sig med sit kæle-fornavn,
er det et udtryk for kammeratskab og tillid. Det har dog den ret
morsomme konsekvens, at danskere med navne som Palle, Uffe
og Lasse kan komme ud for en uventet åben og hjertelig
modtagelse hos mange svenskere, som altså tror, at de her møder
nogle friske og joviale danskere, der egentlig hedder Paul, Ulf
og Lars. For en dansker kan det imidlertid være svært at vide,
hvad svenskerne egentlig hedder. Det er jo ikke sikkert, at det
navn, der bruges i en samtale, er det samme, som står på papiret
eller i telefonbogen, og man kan helt gå glip af det budskab om
åbenhed, der ligger i, at den svenske samtalepartner benytter
sit kæle-fornavn. Derfor har vi lavet denne lille liste over
nogle af de mest typiske svenske kæle-fornavne, som vi håber kan
være til en lille hjælp. Der findes også svenske kæle-efternavne,
men der er ikke så mange af dem, og de er ikke medtaget i denne
liste.
►►
Svenske forkortelser
Forkortelser er praktiske for den, der
bruger dem, men kan somme tider være
svære at forstå, for den, der skal læse
resultatet. Selv om mange svenske
forkortelser er de samme som de danske,
kan man alligevel godt komme i tvivl,
når der forekommer forkortelser på et
andet sprog end det, man kan. Men der er
også mange forkortelser, der er rent
svenske, og som en dansker ikke
umiddelbart forstår. I denne fortegnelse
har vi også medtaget eksempler fra ældre
tekster til hjælp for dem, der læser
ældre svensk litteratur. Alt for
specielle forkortelser er dog udeladt
ligesom de fleste forkortelser med store
bogstaver på organisationer, love og
lignende, men listen er alligevel kommet
op på ca. 1100 forkortelser. Den mest
omfattende liste over svenske
forkortelser er dog stadig den i dag
stærkt forældede forkortelsesordbog
bagerst i "Svensk-dansk ordbog" af
Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen
Hartmann (1954).
►►
Modsat køn (genus)
En af de mere uskyldige lumskheder
mellem svensk og dansk er alle de
substantiver, der har modsat grammatisk
køn i sprogene. Her er en liste på ca.
700 ord af slagsen. Så vidt jeg ved, har
man aldrig tidligere gjort et alvorligt
forsøg på at sammenstille denne type
ord. I Niels Nielsens "Dansk Grammatik"
fra 1939 er der en liste på 50 ord, og
jeg tror ikke, der senere er publiceret
en længere liste. Hvis nogen kender til
en sådan publiceret liste, vil jeg da
gerne vide det. Vores liste er i hvert
fald den eneste på nettet i øjeblikket.
►►
Lumske flertalsord
Her er en lille liste med ca. 125 lumske
pluralisformer, der er absolut
forræderiske for en dansker. Utallige
tekster er blevet oversat forkert gennem
årene på grund af disse lumske
flertalsformer, som er næsten er umulige
at opdage for en dansker, der ikke taler
og forstår svensk. Nu håber vi denne
lille liste kan hjælpe til med at gøre
problemet mindre.
►►
Kælenavne for byer
Svenskerne elsker kælenavne og
opfindsomheden kender ingen grænser med
hensyn til at finde på nye ord. Her har
vi samlet ca. 100 kælenavne, øgenavne
eller slogans, der er knyttet til visse
byer eller områder i Sverige. For at
være en rigtig svensker skal man kende
til mindst 50 af dem. Der er medtaget
både nye og gamle
navne.
|